Hvem er bag Uniqap/honni ?
For ca. 8 år siden modtog jeg en særlig forespørgsel fra en medarbejder fra et større plejecenter.
Hendes forespørgsel gik på, at jeg skulle udvikle en løsning til en ældre dame, der efter et slagtilfælde havde mistet sin evne til at tale og en del af sin muskelstyrke.
Hvad hun dog ikke havde mistet, var hendes sans for stil og hendes værdighed. Mode var hendes måde at udtrykke sig på, en vigtig del af hendes identitet.
Desværre gjorde hendes fysiske problemer, herunder savlen, det nødvendigt at bære en traditionel hagesmæk – noget der i høj grad påvirkede hendes selvtillid og værdighed.
Sosuassistenten mærkede denne smerte og ønskede at gøre mere for sin klient.
Hun havde set mine savlesmække til børn, der lige var lidt anderledes end resten. Med spørgsmålet om, hvorvidt jeg også kunne designe en stilfuld løsning til voksne, kontaktede hun mig.
Jeg var i starten ikke sikker på, hvordan jeg kunne løse dette problem, men efter flere utrættelige henvendelser fra denne Sosu assistent, besluttede jeg mig for at besøge damen for i fællesskab at finde en løsning.
Et par uger senere vendte jeg tilbage med et nyt design: et elegant damesjal, der ikke kun var stilfuldt, men også funktionelt som hjælpemiddel mod savlen. Vi valgte sammen stoffer og farver, der passede til hendes garderobe. Da jeg gav hende tørklædet på, kunne jeg mærke spændingen – jeg vidste ikke meget om mode, men det gjorde hun, hele hendes liv. På det øjeblik mødtes vores blikke. Taknemmeligheden i hendes øjne er noget, jeg aldrig vil glemme. Det var på det øjeblik, jeg vidste: dette er min kald. Hvis et stykke stof kan gøre sådan en forskel i et menneskes liv, så måtte dette være min vej.
Dette var begyndelsen på Honni- tørklæderne til voksne. En løsning, der ikke kun er praktisk, men også respekterer værdigheden og selvudfoldelsen hos mennesker med fysiske begrænsninger.
At tage sig af andre handler om mere end blot at udføre en opgave. Det er en måde at være på.
Jeg er stolt af de omsorgsmedarbejdere, der dagligt gør en forskel og har sat mig på denne vej. De forstår, at værdighed og omsorg går hånd i hånd, og jeg er taknemmelig for, at jeg får lov til at arbejde sammen med dem om at skabe produkter, der forbedrer deres klienters liv
Hilsen
Susan Holst Nielsen
Artikel i Jyllands-Posten 25-08-2021